Bliv instruktør, voksen hjælper eller unge-hjælper

Hvis du har lyst til at komme i gang som instruktør eller hjælpeinstruktør i GRIF Gymnastik hører vi meget gerne fra dig.

Invitationen gælder både forældre, voksne, børn fra 7. kl og opefter. Måske kender du en eller kan anbefale en - måske har du en idé til en ny holdtype - så hører vi ligeledes gerne fra dig. Flere hold er gennem årene kommet op at stå på den måde. Bl. a har vi i perioder udbudt efterfødselsgymnastik, alt efter om der har været en, der har kunnet stå for undervisningen. Og dette hold har gået lidt på tværs af den traditionelle sæson.

Det er lysten til at arbejde med børn og til at undervise børn eller voksne, der er det allervigtigste. I GRIF sender vi gerne folk på korte som længerevarende kurser, og der er mange muligheder for livslang uddannelse i DGI regi.

Send en mail til en af udvalgsmedlemmerne - så kontakter vi dig så vi kan få en snak om hvad det indebærer at være instruktør/hjælper i GRIF Gymnastik.